Nu har de været rundt i hele byen, hvor vi bor, og sætte plakater op. Man kan se dem i supermarkedet, eller nede ved slentregadens opslagstavle. Også inde i GLS butikken. Det er nogle forvirrede plakater, men intentionen er vist god nok. Måske er det bare mig, der er en sur, gammel, sprogforvirret dame. På nogle af plakaterne står der: ”Efterskole 9. klasse? Kom og prøv kræfter med din kreativitet.”
Hvad med 10. klasse?
Jamen, altså, hvad er det for et spørgsmål? Efterskole 9. klasse. De burde da skrive: Vil du på efterskole i 9. klasse? Det samme gælder for plakaten, jeg så nede på biblioteket: ”Efterskole 10. klasse. Spil dig igennem næste år!”
For det første, så mener jeg ikke, at man skal opfordre unge mennesker til at spille. Kun musik, men det er måske det, de mener? Altså at de unge, som gerne vil på efterskole i 10. klasse, kan komme og få musikundervisning. For det andet så prøver man ikke kræfter med sin kreativitet. Man udfolder den og lærer nyt. Basta. Bare min mening.
Kort formulering af nød?
Måske kommer den afhuggede formulering frem, fordi der er begrænset plads på plakaten og ordene, skal kunne læses på afstand? Jeg ved det ikke. Men et enkelt ”i” fylder da ikke så meget i sætningen, så kunne de ikke rette det?
Min tanke er, at de mennesker, som har lavet plakaten, er for meget på internettet. Det minder mig om det her amputerede sprog, der bliver brugt, og som man ser overalt. Du kender det godt. Noget i stil med: ”Hjemmesko kvinder”, når man leder efter et par nye, tøfler. Eller: ”Metal skilte”. Det hedder altså metalskilte. Er vores sprog ved at blive så amerikansk, at vi ikke længere kan læse sammensatte ord og forstå dem. Muligvis fordi de bliver for lange at læse.
Lærernes dansk
De burde gøre noget, for at folkeskolens dansklærere bliver bedre til deres fag og til at undervise børnene i deres modersmål. Også selv om det er børn af anden etnisk herkomst, som de siger. De bor og vokser op i Danmark, og her taler vi oftest dansk. Ja, medmindre man er i København. Der taler de jo alle sprog. Meget ofte hører jeg danskere dér tale amerikanskengelsk. Men dansklærerne kunne også lære børnene at forstå sproget bedre. Nu fx den her med, at man prøver kræfter med sin kreativitet. Det virker, som om at kreativitet kun er en udfordring. Jeg siger ikke, at det ikke også er det, men jeg har den mening, at kreativitet er noget, der udvikles. Man kan godt lære at tænke kreativt. Man kan også godt lære at blive bedre til at tegne eller sy eller spille musik. Men prøver man kræfter med det? Det virker, som om at kreativitet bliver gjort til noget, der er meget svært. Måske er det svært at spille et stykke musik af Rachmaninov, men er det ikke mere drevet af lysten til at lære end af at prøve kræfter med det? Ja, det er bare min mening. Måske er jeg bare sur. Men må jeg være fri for efterskole 9. eller 10. klasse.