Vi skal have renoveret vores sommerhus’ facade. Det er et gammelt stenhus, som blev bygget i begyndelsen af 1900-tallet. Dengang var der ikke regler for, hvordan man skulle bygge. Det blev bare gjort. Det er grunden til, at der er huller i de ydre mure, og vi har et problem med fugt, der trænger ind. Fugningen i husets mure skal med andre ord ’friskes op’ med holdbart materiale. Det er noget af en opgave, har vi fundet ud af. Vi må ikke gøre det selv, men vi skal bruge professionelle folk til det. Vi skal også have en særlig tilladelse til at få arbejdet udført.
Fredet
Det er nemlig sådan, at byen, hvor huset ligger, er totalt fredet. Man må ikke gribe ind på nogen som helst vis uden en byggetilladelse. Man må ikke engang sætte et stillads op uden en særlig tilladelse til det. Arkitekten, som hjælper os med at få alt papirarbejdet i orden og med at finde de bedste professionelle folk, kalder den tilladelse, vi skal bruge for en ’lille tilladelse’ fordi vi taler ikke om indgriben i husets udseende. Vi taler kun om at få huset sikret mod fugt.
Typer af stilladser
Da han forklarede os, at vi har brug for en tilladelse til at få sat stillads op, spurgte jeg ham om hvorfor. Ud over ovennævnte grund forklarede han os, at der findes forskellige typer af personhejs, og de har hvert deres sigte. Den type, vi har brug for, er et facadestillads. Det er muligvis den mest almindelige type almindelige mennesker kender og bruger. Men vi undgår ikke om at søge om tilladelse til at få det sat op.
Vi var godt nok lidt overraskede, men må selvfølgelig acceptere, at selve renoveringen vil blive udskudt i noget tid. Det der bureaukrati med papirer og tilladelser, altså! Tilbuddet, vi havde fået fra en professionel murer, der kan udføre arbejdet, gælder kun i et begrænset tidsrum. Vi håber, at vi får tilladelsen, inden tilbuddets gyldighed render ud. Ellers kan vi risikere at skulle betale en del flere penge. Det er dyrt nok i forvejen.
Tilladelser
Vi er nu i den fase, hvor vi venter på tilladelsen. Murermesteren er derfor også i venteposition. Vi har daglig kontakt til arkitekten, som altid giver os den sidste status. Lige nu venter han på besked om, hvilken arkæolog der får ansvaret for at syne arbejdet under dets udførsel. Vi kommer ikke et skridt videre. Hun skal først syne bygningen, inden arbejdet udføres – dvs. inden facadestilladset bliver sat op – og så skal hun syne den under og efter arbejdets udførsel. Murermesteren er ret optimistisk. Han siger, at han kender alle arkæologerne som fører tilsyn og de plejer at være forstående, for at husets ejere gerne vil have lavet små, bitte ændringer. Men det vil vi jo ikke. Vi vil bare have, at vores hus’ ydermure bliver sikret, så vi ikke får fugt- og vandskader. Hvorfor i alverden behøver det at tage så lang tid, før vi får den tilladelse? Vi har foreløbigt ventet i 1,5 måned uden at få nogen forklaring fra myndighederne.